Bedst kendt af Hitlers hovedkvarterer var nok Wolfschanze (Ulveskansen). Den lå tæt ved Rastenburg (Ketrzyn) i det tidligere Østpreussen, ca. 200 km nord for Warzawa. Bygningen blev påbegyndt i 1942 og der blev foretaget udvidelser i 1944.
Tyskerne invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941. Hitler ankom til Wolfschanze den 24. juni. Hitler havde i løbet af krigen flere hovedkvarterer, men her opholdt han sig kun i kort tid, hvorimod han tilbragte næsten tre år i Wolfschanze - et sted, som general oberst Alfred Jodl beskrev som "et blanding af et kloster og en koncentrationslejr". Hitler forlod Wolfschanze den 20. novmber, 1944 da russerne begyndte at nærme sig. Den 24. januar 1945 sprængte tyske soldater bunkerne i luften.
Til trods for at Wolfschanze i dag er een stor ruin er det ikke desto mindre blevet et populært turistmål med tæt på 250.000 besøgende om året, hovedsaglig polakker og tyskere.
Der er tre afmærkede ruter i ormådet. Alle tre ruter passerer Martin Bormans bunker (nr. 11), Hitlers bunker (nr. 13), Hermann Görings bunker (nr. 16), Alfred Jodls bunker (nr. 17) og feltmarskal Wilhelm Keitels bunker (nr. 19).
Albert Speer har beskrevet Hitlers bunker som et ægyptisk gravsted. I disse uvirkelige, snævre omgivelser kunne HItler holde sine underordnede vågne i timevis med al sin snak til langt ud på de små timer.
 Kun almindelig høflighed og en form for loyalitet gjorde, at Hitlers fortvivlede tilhørere overhovedet var i stand til at holde sig vågne.
En privat organisation har for tiden opsynet med Wolfschanze. Her er man indstillet på aldrig at lave Wolfschanze om til et Hitler Disneyland.
 Fritz Todt, der byggede Wolfschanze havde sin egen bunker. Da han omkom - under mystiske omstændigheder under start med fly fra Wolfschanze i februar 1948 - overtog Albert Speer hans bunker.
Alt i alt er der ca. 80 bygninger - bunkers og barakker - i området herunder en jernbanestation, et kraftværk og to flylandepladser. Det er desuden muligt at se resterne af barak nr. 3, hvor det mislykkede attentat mod Hitler fandt sted den 20. juli 1944.
Omkring 2100 personer - soldater, officerer og civile havde her deres arbejde. Pigtråd, minefelter, kontrolposter, vejspærringer holdt hele denne styrke adskilt fra den omkringliggende verden.
Om vinteren var det bidende koldt og sommeren stegende hedt. For at begrænse myggeplagen hældte man olie på de omkringliggende søer, men det var ikke kun myggene, der gik til, og frøerne omkom. Det passede ikke Hitler; frøernes kvækken lullede ham i søvn, påstod han. Så hans underordnede blev nødt til at importere frøer.
Hitlers Bunker bestod af en indre og en ydre del adskilt af et absortionslag. Hans 'lejlighed' var uden vinduer fuldstændig isoleret fra omverdenen, kun oplyst af elektirsk lys.