Soldat i Spanien


Isidoro havde i 4 år arbejdet i den kongelig salpeterfabrik i Alcaza, hvor hans onkel var forstander. Hans forretning bestod mest i at forsyne en afdeling med vand, hvad der havde sat mærker i hans benbygning, så han altid var meget kalveknæet. Han havde tillige det hverv både at være fader og moder for Augustin og måtte sørge for drengens pleje, når han blev syg.

Imidlertid var der i Isodoros sjæl en længsel og higen efter at komme bort fra disse snævre og kvælende forhold, en længsel efter den store verden, hvor livet pulserede i stærke slag.

På den tid lignede hele Europa næsten en krigslejr, idet Napoleon, som førstekongen og fra 1804 de franskes kejser, satte verden i bevægelse og hævede den franske nation til den første i verden. Soldaterstanden betragtedes som vejen til rigdom og ære. Det var ganske naturligt, at Isidoros tanke blev henledt på at lade sig hverve til soldat og på den måde komme bort fra fabrikken.

Vi er kommet til året 1805. Et år, som så meget krigerisk ud, idet en ny koalition havde dannet sig mod Frankrig. Spanien ville efter al sandsynlighed blive draget med i den franske politik. Ved freden i Basel 1795 havde nemlig spaniernes konge forpligtiget sig til en alliance med Frankrig under visse eventualteter. Vel kom denne forpligtigelse først til udførelse i 1808, men det blev nødvendigt for Spanien i tide at sørge for krigsberedskab og i det øjemed at hverve tropper. Det var jo endnu ikke den almindelige værnepligts tid således som nu.

Turen kom også til Alcazar. Isidoro modtog de temmelig betydelige hvervepenge, og han blev i en alder af 17-18 år soldat. som garnisonssted fik Isidoro byen Malaga i det sydlige Spanien.

Her tilbragte han 2 år og blev indrulleret i Almanza 3. husarregiment 2. kompagni, hvis kaptajn hed: don Augustin Mollau. Løjtnantens fader var italiener af fødsel, medens moderen var en spanierinde der som enke boede i nærheden af Barcelona.

På marchen gennem Spanien besøgte Don Augustin sin moder, og havde Isidoro med på denne udflugt. Moderen, som var en dame med spansk temperament, var meget bevæget ved afskeden. Hun bad Isidoro passe godt på sønnen, at han kunne vende tilbage til fædrelandet. Den unge løjtnant vendte imidlertid aldrig tilbage, idet han blev dræbt i Odense ved et vådeskud af den danske løjtnant Bloch, en søn af den daværende biskop over Fyn. Man troede, at dt skete med forsæt, men det lykkedes at overbevise spanierne om, at løjtnant Bloch ikke med vilje dræbte sin bedste ven.

Garnisonslivet i Malaga var ensformigt og kedeligt, kun afbrudt ved en enkelt udflugt til Granada, hvor Isidoro beså løvegården. Han omtalte, at der ved indgangen til justitspaladset stod to figurer, begge fremstillede næsen nøgne med den underskrift på understykkerne: "jeg vandt min trone, men tabte mine penge".

Isidoro blev under sit garnisonsliv indøbet i alle kavalleriets øvelser og afgav et stolt syn, når han sad til hest. Skilsmissen mellem de to brødre var meget bevæget. Augustin fulgte grædende eskadronen flere mil i løb, indtil synsranden fjernede Isidoro fra ham.

Fortsæt