Fra L.S. Ravn, Træk af folkeskolens historie i Nordslesvig 1864-1920
Historisk Samfund for Sønderjylland
Åbenrå 1981
Den enklassede skole
``Algemeine Bestimmungen'' af 15. oktober 1872 indholder forordningerne for
den preussiske folkeskoles indretning, opgave og målsætning og udgjorde,
suppleret med adskillige anvisninger, folkeskolens grundlov, som lærerne skulle være fuldtud fortrolige med.
I det følgende gengives nogle af de vigtigste bestemmelser :
I den enklassede folkeskole bliver skolepligtige børn af alle aldre i samme
skolestue undervist samtidigt af en fælles lærer. Børnene inddeles i Unterstufe (yngste hold), der får 20 ugentlige timer, Mittelstufe (mellemste hold) og Oberstufe (ældste hold), der hver får 30 ugentlige timer, heri medregnet gymnastik for drenge og håndgerning for piger. Denne tredeling var helt op til 1920 et uafviseligt krav, der sikrede den enklassede skoles metodiske særpræg.
En forordning af 1873 bestemmer, at yngste hold omfatter to, mellemste og
ældste hold hver tre årgange.
Antallet af elever må ikke overstige 80, bliver elevtallet over 80, eller kan skolestuen ikke rumme flere elever, og tillader forholdene ikke ansættelse af en andenlærer, kan der med regeringens tilladelse indrettes en halvdagsskole med et ugentligt timetal på 32. Dette var en nødløsning, som såvidt mig bekendt ikke blev anvendt i Nordslesvigs landsbyskoler.
SKOLEKRONIKKEN
Ved en forordning af 14. august 1880 påbød regeringen i Slesvig alle slesvigske skoler at anskaffe en stiftindbunden bog, der skulle tjene som ``Schulchronik'' (skolekrønike). Med vanlig preussisk grundighed indeholdt ordren en oversigt over, hvad den skulle indeholde:
- En beskrivelse af skolens hjemsted, dets geografiske, geologiske og naturhistoriske forhold, dets histore gennem tiderne, for så vidt den var tilgængelig uden mere indgående undersøgelser, og eventuelle sagn og overleveringer, der var knyttet til særlige lokaliteter.
- Skolens historie, enten ved hjælp af gamle dokumenter eller overleveret mundtligt gennem ældste slægtled.
- En beskrivelse af skolens og lærerboligens stand i 1880.
- Biografiske oplysninger om tidligere lærere og en kort levnedsbeskrivelse af embedernes nuværende indehavere.
- De vigtigste årlige begivenheder inden for skolen, påbegyndt år 1880 (Indskrevne elever, konfirmanter, årsprøver, inspektion, lærerskifte, festdage m.m.)
Der er næppe tvivl om, at ordren blev ført ud i livet overalt, omend langt fra overalt i samme udstrækning og med samme grundighed.
Kredsskoleinspektørerne krævede som regel bogen forevist under deres besøg,
hvad de oftest har kvitteret for med deres underskrift på bogens sidste side. Selv om ikke alle oplysninger kan stå for en streng kritisk bedømmelse, er det indlysende, at de har betydelig lokalhistorisk og skolehistorisk interesse, som det også er påpeget af amtslæge H. Lausten-Thomsen i tidsskriftet Fortid og Nutid under titlen ``En kilde til Stedhistorie''. Det må derfor beklages, at bogen ved mange nordslesvigske skoler er sporløst forsvundet.
Adskillige skolekrøninker er gået tabt for bestandig, da man desværre visse
steder kritikløst skilte sig af med gamle protokkoller fra tysk tid.
Fra Tønder amt er ikke så få afleveret på landsarkivet i Åbenrå, vel nok efter tilskyndelse af fhv. amtsskolekonsulent Nicolai Svendsen. De øvrige amter er endnu kun sparsomt repræsenteret.
Skolekrønikerne er ført på tysk. Da imidlertid i 1880 endnu 90 pct. af ene- og førstelærerne på landet var danskuddannede, kan det ikke undre, at deres tysk er temmelig ufuldkomment, præget af deres danske modersmål. Hos
nordslesvigerne blandt lærerne giver dette sig til kende helt op til 1914.
For den, der kan læse mellem linierne, ses det danske sindelag nok mest af det, der ikke står i krøniken. Da det drejer sig om tjentslige forhold, er stilen hos langt de fleste rolig og saglig uden kritik eller unødige tilføjelser.
Tillod en lærer sig at lufte personlige bemærkninger, blev han omgående belært om det utilstedelige heri.