Årø skole efter genforeningen

Ved genforeningen i 1920, skulle der danske lærere til Sønderjylland, og dermed også til Årø. Man er åbenbart blevet klar over, at undervisningen ikke kan varetages af en enelærer, elevtallet er på det tidspunkt på godt 50 elever, og der skal derfor ansættes en forskolelærerinde. Valget falder på Simon Peter Poulsen og Pouline Poulsen. Ved at ansætte et ægtepar sparer man herved at skulle fremskaffe bolig til en forskolelærerinde.
Skolen opdeles herefter i den lille klasse med 1.-3. årgang og den store klasse med 4.-7. årgang. Pouline Poulsen underviser den lille klasse samt pigerne i den store klasse i håndarbejde. I den store klasse varetages undervisningen af Simon Poulsen.
I 1932 udstykkes 17 husmandsbrug på Årø samtidig med, at vejnettet reguleres.
I samme anledning rejser Simon Poulsen en sten mellem skolen og mejeriet med denne indskrift:
REJST
DA
JORDENE
PAA
AARØ 1932
I OMFANG GJORDES MINDRE
I TAL GJORDES STØRRE
DA VEJENE BLEV LÆNGERE
BLEV BREDERE
OG TØRRE

HER JEG STAAR MENS TIDEN GAAR
VINTER, SOMMER, HØST OG VAAR
TUSINDVIS AF MINE FRÆNDER
LAGDE ØDE TRAVLE HÆNDER
BRØD FOR STEN DET GAV I EJE
STENLAGT GRUND TIL NYE VEJE.

HER JEG STÅR MENS ONDE AAR
OVER LANDETS SLÆGTER GAAR.
HER JEG STAAR MENS HAABET GRØNNES
STAAR NAAR TRO PAA FREMTID LØNNES
STAAR NAAR RETSINDS ID SKAL KRONES
FOLKEHADETS SKY FORTONES.

I juni 1934 fik skolen en praktikant fra Haderslev Seminarium. Det var forfatteren Palle Lauring. I sin bog "Brydningstid, Erindringer 1930-46" beskriver han opholdet således:
Før den sidste ferie blev vi sendt ud. Det var en af de "ny tanker". Vi skulle i fjorten dage ud på en landsbyskole. Vi kunne ønske. De stedlige havde jo familier "derude". Jeg bad om at komme til Årø, for at se et lille øsamfund.
Øen ligger lige ved mundingen af Haderslev Fjord. Den er godt fem og en halv kvadratkilometer, og der bor et par hundrede menesker. Øens landskab var under revolution. Den havde ligget som en gammelgroet idyl, men nu var en stor del af de levende hegn ryddet, og ny snorlige veje var ved at blie skåret hen over øen.
Jeg blev modtaget af en venlig lærer og hans hustru. Jeg skulle dels høre på undervisningen, dels prøve lidt selv. De havde en sød lys datter på en halv snes år. Ved første måltid så læreren på mig og sagde det, der i hans ungdom var dristigt: "Vi kommer jo nok i samtaler, så jeg må hellere sige Dem, at jeg tilhører det radikale Venstre!"
De tog mig med på besøg hos en del familier. På øen var (er?) der en del forbavsende store gårde, bygget i den tyske tid. Her fik jeg at vide, at enkelte af de ældre mente, at det var meget godt med den genforening, og danske var de så sandelig, men i den tyske tid lå Årø så velsignet godt for smugleri over Lillebælt til Fyn. Det hørte jeg noget om, og jeg skrev det siden i min bog om Sønderjylland i serien "Rejse i Danmark".
En del år efter skrev en højskoleforstander en kronik i en jysk avis. Jeg har den ikke, og hans navn har jeg glemt, men han fortalte, hvad jeg her igen har skrevet, og føjede til: "hvis man skal tro Palle Lauring." jeg har kun skrevet, hvad jeg hørte. Jeg var ikke på Årø i tyskertiden. Men så meget, fordi den kronik dukker op en gang til.
På Årø oplevede jeg noget, som jeg selv ville ha haft svært ved at tro. En ældre mand havde for første gang været i København. Og han havde for første gang kørt i et tog, en ældre kupévogn med de mange døre langs siden. Det var en historie! Om at han måtte op ad trin og ind, kupéen var "som en hel lille stue - med vinduer!" Han havde åbenbart heller aldrig kørt i en lukket hestevogn. Men den tur var et æventyr. Hans ansigt lyste, og de andre hørte så smukt på ham, kun med meget små smil.
Børnene var delt i tre klasser, i samme rum. Men det var de vant til. Et hold regnede, mans et andet skrev staveord og det tredje læste på en lektie.
Skolebøgerne var ældgamle. "Kommunen" ønskede dem slidt ned. At der i nyere bøger måske var nyere tanker, havde ikke interesse. Jeg havde gerne overtaget lærerens bog med diktater og sætninger, men jeg har nævnt et par i tidligere skriveri, som: "Hvor gemmes mangen Svig og Last i Hjertets fule Gemme", og sætningen med den ordre, jeg aldrig glemmer: "Sæt ryggen mod Væggen og ryk i Lampevægen!"
Børnene skrev meget smukt, og de stavede nogenlunde perfekt.
Læreren ville ha mig til at grave en hest op, som var gravlagt fire år tidligere. Han ønskede kraniet til skolen. Jeg sagde, at på fire år kunne en hest ikke rådne ren, men vi gravede - og kom ned i et hårløst, men ret frisk kadaver. Stanken var kvælende, men han kunne ikke lugte noget. Jeg sagde, at om en snes år kunne han måske få sit kranie, men hesten var gravet ned i ler, så det var ikke sikkert.
Han var før sin eksamen faglært sneker, og han havde lavet spisestuens møbler selv, af en moseegstamme, kulsort træ. Han havde ødelagt flere sæt værktøj, save, stemmejern og høvlklinger, i det stenhårde træ, og jeg fik en masse at vide om værktøjet i funktion, det der ikke står i håndbøgerne, for han ville gerne fortælle.
Ugerne på den lille grønne ø var salige, og han sejlede mig ud til holme i Lillebælt, som jeg ellers aldrig havde fået at se. Her var tusind måger og mågeunger. For første gang så jeg, hvor farlige strandengens loer er for de dunede unger. Loerne er vandhullerne i strandengene, og de har stejle - ikke bredder, men kanter. Ungerne kan ikke komme op. Her fodrer forældrene dem ikke, og de får ingen varme under en voksen om natten.
Jeg var mange timer alene med øens juni-sommerdejlighed.
Men det var et lille og lukket samfund, med ældre vaner og tankegang. Den første dag bad læreren sin kone om at følge mig et halvt hundrede meter hen ad bygaden, så hun kunne vise mig, hvor jeg skulle dreje af for at komme til stranden. Jo, sagde hun, men "Er det ikke bedre du gør det? Der kan blie snak, hvis folk ser mig alene med den unge lærer!" - "Du har da ret!" sagde han, og gik med mig.


Udstykning af jordene til husmandsbrug på Årø får også betydning for skolen, idet der i slutningen af 30erne sker en stigning i elevtallet på grund af tilflytning til øen. Efter at have været for jævnt nedadgående kommer elevtallet nu et enkelt år op på over 50.
I 1940 sker der igen et fald, da en del elever overflyttes til Årø tyske Skole. Ved den tyske skole nedlæggelse i 1945 får Årø skole atter en tilvækst, men bortset fra en midlertidig stigning i 60erne, viser elevtallet for skolen en jævn nedgang.
I begyndelse af fyrrerne planlægges en udvidelse af skolen, med bl.a. et sløjdlokale, udvidelsen bliver dog aldrig ført ud i livet, men forbliver på tegnebrædtet.
I 1946 har skolen 46 elever og opnår status som 3 klasset skole.

Samtidig kan Pouline Poulsen fejre sin 60-års fødselsdag. Det bliver bekendtgjort med følgende i Danevirke den 16. september:
60 Aar Torsdag den 19. September fylder Lærerinde Fru Pouline Poulsen, Aarø, 60 Aar.
Fru Poulsen, der er født i Ødis, fik tidligt Interesse for Skolearbejdet, idet hun begyndte 16 Aar gammel som Pogeskolelærerinde. Senere dimitteredes hun fra Varde Forskoleseminarium, hvorefter hun begyndte sit Virke som Lærerinde i Roslev. Her mødte hun Lærer Simon Poulsen. Som Ægtepar flyttede de til Ørnhøj ved Ringkøbing. Her udførte de et dygtigt Arbejde, der endnu med Taknemmelighed og Glæde huskes af de gamle Elever.
Ved Genforeningen søgte de til det genvundne Land og fik begge Ansættelse paa Aarø. Det meget vanskelige Arbejde i Overgangsaarene at opdrage Børnene i en god dansk Aand blev løst på en saa smuk Maade, at Eleverne fra dengang ligesom ogsaa senere Elever altid vil mindes deres Skoledage som nogle af de bedste de har haft.
I Ægteskabet er der to Børn, der begge har taget Forældrenes Gerning op. For et Aar siden havde Fru Poulsen den store sorg, at hende Ægtefælle døde. Trods dette haarde Slag har hun ikke tabt Lysten til Skolearbejdet.
Tværtimod underviser hun nu i flere Timer end tidligere og gaar med en aldrig svigtende Energi og smittende Glæde til Arbejde.
Af Sindelag er Fru Poulsen kernedansk og al Halvhed og Lunkenhed er hende stærkt imod. Naar hun opdager noget saadant, er hun ikke bange for at sige Folk Sandheden. Paa Aarø er hun meget afholdt, da hun gerne hjælper andre, og ved sit retsind og sin Arbejdsiver vækker hun overalt paa Øen Anerkendelse og Beundring.
Mange vil derfor være med til at gøre Dagen festlig for derved at vise deres Taknemmelighed.

Træk af skolens historie
1955-1985
I tiden fra 1953 til 1956 var lærersituationen på Årø mildt sagt kaotisk. Undervisningen blev varetaget af skiftende vikarer udsendt fra Haderslev Seminarium - ikke mindre end ti forskellige på tre år. I den periode boede der heller ikke nogen på skolen, man kom om morgenen og åbnede skolen og tog hjem igen til fastlandet efter endt arbejdstid.
Først med ansættelsen af Knud og Bodil Due i 1956 kommer der igen ordnede forhold på Årø Skole.
Skolestart til 1955 er april. Fra 1956 begynder skoleåret i august.
I de første år efter 1956 fandt der jævnligt besøg sted (uanmeldt) af amtsskolekonsulent Roust, tidl. Haderslev amt, med overhøring af undervisningen i de enkelte fag. Ind i mellem var også pastor Hakon Fog, Øsby, tilsagt af Roust til at overhøre undervisningen i kristendomskundskab, salmer osv.
Indtil begyndelsen af 1960erne blev der hvert år holdt eksamen, som blev overværet af bl.a. skolenævnet på Årø og mange forældre. Senere blev det til en mere forenklet forældredag uden eksamenspresset. Der blev ved begge lejligheder fremlagt materialer: skrivearbejder, regning, håndarbejde m.v.
Med ændringerne i skoleforholdene i forbindelse med bygning af Øsby folke- og realskole blev 10 elever (6. og 7. årgang) allerede overført til Øsby gamle skole fra april 1959. Fra denne dato og indtil 31. juni 1960 var der herefter 5 årgange i Årø skole.
Med denne ordning var der ikke plads til 2 "fulde" lærerkræfter på Årø, men det var for meget for een. Derfor fik Knud Due, der midlertidig var afskediget for at overtage formningstimerne i den nye skole, når den var klar, overdraget 9 ugentlige timer i Årø skole.
Da skolebyggeriet endnu ikke stod færdig ved årets begyndelse, besluttedes en ufrivillige forlængelse af sommerferien indtil til 23. august 1960, hvilket også gjaldt for elever i Årø skole. Fra og med denne dato begyndte 4. og 5. årgang fra Årø skole i Øsby folke- og realskole, hvortil også de ældre elver fra Øsby gamle skole blev overflyttet.
Herefter fik Årø skole status som forskole med 1., 2. og 3. årgang med Bodil Due som sidste lærerkraft indtil 1. august 1985, hvor skolen måtte lukke grundet 0 indmeldinger. Det sidste barn - indmeldt i 1984 - blev derfor overført til 2. klasse i Øsby skole (tidl. folke- og realskole).
I 1956 skete trafikken til og fra fastlandet med 2 mindre personerfærger: Magda I og Magda II, samt fragtbåden Basta, der havde 2 ugentlige forbindelser til Haderslev.
I 1964 blev der indkøbt og indsat bilfærgen Årø, som også i dag sørger for trafikken sammen med Magda II (natsejlads).

Een gang årlig indkaldtes til jagt på Årø. Det var kotume, at skolebørnene fik fri for at være klappere. Resultatet af jagten blev forevist på jorden foran det gamle mejeri overfor skolen.
De ældste gik til konfirmationsforberedelse i Øsby, og de havde gerne fri fra skole den dag.
2 gange inden for 29 år har der været islagt på sundet. Den ene gang forhindredes børnene, der gik i skole i Øsby i at kunne passe deres skolegang.
Derfor besluttedes det, at ændre skoleundervisningen i Årø skole, så de store børn fra Øsby blev undervist nogle timer om formiddagen, mens de små fra Årø fik enkelte eftermiddagstimer. Knud Due, der havde formningstimer i Øsby skole, blev derfor anmodet om at blive hjemme for at undervise i almindelige skolefag sammen med sin kone.

Da skoletandplejen blev indført i de seneste år, tog skolen fri, når børnene to gange årligt måtte til undersøgelse/behandling på klinikken i Haderslev.

Siden 1956 har vi sluttet året af med at holde juleafslutning for børnene i skolen med juletræ og godteposer, sang og historie.
3 gange har Årø - omkring 1960 - været deltagere i skoleidrætsstævner på fastlandet. Marstrup skole, hvor de ældste håndboldpiger spillede finale, i Sdr. Vilstrup, samt i den nye Kjelstruphal ved Sdr. Vilstrup, hvor I+II+III drenge spillede finale i håndbold - også uden held.

Den mindste skole har kun tre elever
Finn Bach, Jydske Tidende, 29. januar 1978
Rasmus Jørgensen, Solveig Heinsvig og Marie Jørgensen er eleverne i amtets mindste skole. Den ligger på Årø i Lillebælt og hører under Øsby Skole. Marie går i 2. klasse, Rasmus og Solveig i 3. klasse. I første klasse er der ingen elever i år, men til sommer kommer der tre elever til en ny 1. klasse. Rasmus og Solveig skal da fortsætte deres skolegang i Øsby, og Årøs Skoles samlede elevtal stiger fra tre til fire.
- Børnene her slipper med kun 18 timer om ugen mod 27 i andre skoler, siger lærerinden Bodil Due Larsen. På grund af det meget lille elevtal og den dermed stærkt koncentrerede undervisning kan vi nøjes med ni timer mindre hver uge.

I løbet af 70'erne står det mere og mere klart, at skolen fremtid er usikker. Tidligere tiders store børneflokke findes ikke længere på Årø. Skolen, der oprindelig blev bygget til 70(!) elever har nu mindre end 10 og nedlæggelsen er så småt begyndt med overflytning af de ældste elver til Øsby skole. Situationen omkring skolen fremgår tydeligt af følgende uddrag af Årørapporten 1977, 78 og 83

Uddrag af Rapport om Årø 1977
Bevægelserne igennem årene - for Årø Skole
Det er jo klart, at den nuværende situation er en katastrofe for Årøs gamle skole - og det at kunne fortsætte med skoleundervisning i skolen fremover.
Siden omkring 1850 har der betået en skole på Årø, og det vil blive et stort kulturhistorisk tab for befolkningen, hvis de skal miste deres skole. Med lidt god vilje og fortåelse fra myndighedernes side vil det da også være muligt at bevare skolen adskillige år endnu, (med det nuværende befolkningsgrundlag) selv om elevtallet vil blive så lille i sammenligning med andre skolers. Der er imidlertid et særligt forhold her, da skolen har ø-status.
Den nuværende skolebygning blev bygget - under tysk tid - i 1909, efter at den gamle, stråtækkede nedbrændte i 1908. Der var mange børnerige familier med op til 16 børn på denne tid, skolens elevtal var en overgang på 70-75 elever, de gik i een klasse med een lærerkraft. Efter at der i 1952 gik 31 elever og i de sidste 3 år gik - henholdsvis 15 og 2 gange 9 elever - er der i dag kun 3 elever tibage i skoleåret 1977/78. For første gang i skolens historie blev ingen indmeldt i skolen 1. klasse, men det så heldigvis ud til - ikke at blive gentaget - indenfor de første år. Der er grundlag for undervisning til ca. midt i 1980.
Indtil 1960 gik eleverne i 2 klasserum (1+2+3 årgang i forskoleklassen og 4+5+6+7 i hovedskolen). Fra dette årstal blev elverne fra 4. årgang overflyttet til Øsby folke- og realskole, og Årø skolen omdannet til forskole med 3 årgange, som den tager sig ud i dag.

Uddrag af Årørapport 1978
Skolen
Realistisk bedømt ser situationen alt andet end lys ud, når det drejer sig om at bevare Årøs lille, historiske skole, der siden - før 1850 - har dannet midtpunkt i årøbefolkningens hverdag og kulturelle liv.
Året 1977 betød afslutning på et nogenlunde acceptabelt elevtal, men statistikken viser, at elevtallet vil få et mindre opsving i de følgende år. Med de nuværende børnetal vil skolen have elever til sommeren 1985, men meget kan forhåbentlig hænde inden da. I øvrigt er der vist opstået en vis interesse i Sundparken i Årøsund om at sende skolesøgende børn med færgen til Årø skole.
Udvalget anmoder imidlertid Haderslev kommune om at bevare skolen længst muligt ud i fremtiden.

Årørapport 1983 Skolen Planlægningsmæssigt kan det se ud til, at Årø vil miste sin sidste offentlige bastion, nemlig skolen, der jo ellers kan medvirke til at fastholde og udbygge befolkningstallet på Årø.
Lad os derfor, som afslutning på dette afsnit, fremkomme med to brændende ønsker til kommunal forståelese.
Vi synes, det er en livsnødvendighed for stadige fremskridt. Et afslag vil betyde tilbagegang med affolkning til følge.
Det ene drejer sig om vores skole.
Tabeller og prognoser under pkt. 2. godtgør, at der fremover kan forventes en betydelig bedring i elevgrundlaget - øens størrelse taget i betragtning. Med dette som udgangspunkt har vi undersøgt, om øboerne ønsker skolen bevaret på længere sigt. 2% siger ubetinget nej, hvorimod hele 87% går ind for bevarelse.
(Skulle beslutningen om at nedlægge skolen på Årø alligevel blive gennemført, kan vi oplyse, at ikke mindre end 90% går ind for at bevare skolebygningerne i offentlig regi og stadig tilknyttet offentlige funktioner som f.eks. bibliotek, legestue, aftenskole o.l.).
Skønnet elevgrundlag for Årø Skole i perioden 1983-92
år 1. årg. 2. årg. 3. årg. Ialt
1983-1984 0 3 2 5
1984-1985 1 0 3 4
1985-1986 0 1 0 1
1986-1987 5 0 1 6
1987-1988 4 5 0 9
1988-1989 3 4 5 12
1889-1990 2 3 4 9
1990-1991 - 2 3 5
1991-1992 - - 2 2
Den 3. juni 1981 meddeler undervisnings- og kulturudvalget i Haderslev i Haderslev Ugeavis: Nedlæggelse af Årø Skole Det bekendtgøres herved, at Haderslev byråd på sit møde den 7. maj har besluttet, at Årø forskole skal nedlægges fra d. 1. august 1982, og at skoledistriktets elever fra samme dato overføres til Øsby skole. Årø skoledistrikt består alene af Årø. Ifølge gældende bestemmelser om skolenedlæggelser skal byrådet afholde en afstemning om skolens nedlæggelse, såfremt mindst 50% af de beboere i Årø skoledistrikt, som har valgret til kommunalbestyrelsen, fremsætter skriftligt ønske herom. Da der ifølge oplysninger fra folkeregisteret for tiden er 178 stemmeberettigede beboere på Årø, skal 89 af disse (50%) fremsætte ønske om afstemning, for at denne skal gennemføres. Ønske om afstemning skal indgives skriftligt til underivsnings- og kulturforvaltningen, Haderslev rådhus senest onsdag, den 1. juli 1981 kl. 12.00. Midt under alt dette kan Bodil Due så den 12. august fejre sit 25-års jubilæum som lærer ved Årø Skole. Kampen om skolens bevarelse giver anledning til adskillige skriverier i Jydske Tidende for skolen bevarelse. Den 7. september 1981 stemmes der så om skolen bevarelse. Resultatet: JA - stemmer: 125 (krævet 105) NEJ - stemmer: 2 Blanke 1 _________________ Ialt 128 Ugyldige stemmer: 0 Stemmeprocent 73,1% Efter afstemningen bringer Jydske Tidende denne udtalelse af kulturudvalgsformand Gunner Aagaard: - Kan kommunen leve med det resultat? - Ja, det er for så vidt ikke noget problem for kommunen, for en nedlæggelse af skolen ville ikke medføre nogen betydelig reduktion af udgifterne. Det hele startede jo med en pædagogisk vurdering, der fik os til at mene, at skolens elevtal udgør så lille en pædagogisk enhed, at det ikke var til gavn for børnene. Endnu ved kommunen ikke, om resultatet af afstemningen også binder Sønderjyllands Amt til at give dispensation, så der ikke skal oprettes børnehaveklasse ved skolen. - Men jeg kan ikke se andet, end at det bliver amtet nødt til frem til 1986, for aktiviteterene i en børnehaveklasse må ikke have skolepræg, og det ville de få, hvis en børnehaveklasseelev skulle gå sammen med skoleeleverne, siger Gunner Aagaard. (Kirsten Lund Hansen, Jydske Tidende, 8. sept. 1981) --- Årøboernes kamp for skolen fortsætter, men i 1985 sker det uungåelige - der er ikke indskrevet elever til Årø Skole og det meddeles Bodil Due: Da der ikke er indskrevet elever til Årø forkskoles 1. årgang pr. 1. august 1985, og da skolekommisionen har godkendt, at den pr. 1. august 1985 eneste tilbageværende elev i Årø forskole overflyttes til skolegang i Øsby skole, må det konstateres, at der herefter ikke er indskrevet elever, som skal undervises i Årø forskole i skoleåret 1985/86. Skolens funktioner må derfor stilles i bero foreløbig i skoleåret 1985/86. --- Hermed er det dog ikke slut med Årø Skole. Knud og Bodil Due får lov til at blive boende. Skolen fortsætter som filial af Haderslev bibliotek med Knud Due som leder og 1,25 åbningstimer om ugen. Desuden bruges skolen stadig til fritidsundervisning. Men også dette får en ende. I 1989 nedlægges biblioteksfilialerne i en række landsbyer - herunder også Årø. I foråret 1992 flytter Knud og Bodil Due til fastlandet - dog ikke længere væk end til Årøsund. Skolen står nu tom, men ikke længe. Nyt liv er kommet til skolen. Med Karl Erik Olesen som drivkraft er skolen blevet omdannet til lejrskole for Haderslev kommunes skoler. Lokalerne var blevet sat i stand og kunne den 30. marts indvies i sin nye funktion. Istandsættelsen har kostet ca. 100.000 kr. Der er plads til 16 drenge og 14 piger ad gangen. Lejrskolen er for en stor del indrettet efter genbrugspricippet. Sengene kommer fra Haderslev Vandrerhjem, køkkeninventaret fra Haderslev rådhus og lejrskolen fik mange nyttige gaver ved indvielsen. Indvielsen af lejrskolen fandt sted af to omgange. Om eftermiddagen, hvor den officielle indvielse fandt sted. Her fik skolen bl.a. en ny flagstang. Om aftenen kunne øens beboere så bese skolen, hvor en meget stor del af dem havde modtaget deres første lærdom. En ny epoke er startet for den gamle skole.